Lækagesøgning med drone på vand- og varmeledninger

Danske vandværker mistede omkring 28 millioner kubikmeter i 2022. Det er 7,8 procent af alt det, der blev pumpet ud. Og overstiger spildet 10 procent, koster det ekstra: siden 1994 har vandværker skullet betale afgift til staten for den del, der ligger over grænsen.

Denne guide handler om at finde de utætheder fra luften — hvordan det virker på både drikkevand og fjernvarme, hvad det kræver, og lige så vigtigt: hvad metoden ikke kan.

Man ser ikke vandet — man ser den våde jord. Fugtig jord holder på varmen anderledes end tør jord og står derfor et par grader varmere om natten. Det gælder også koldt drikkevand.

Det er en screening, ikke en facitliste. Resultatet er en prioriteret liste over steder, der bør efterlyttes med korrelator — ikke konstaterede brud.

Der flyves om natten, i tørvejr og næsten vindstille. Sol, skygger, regn og blæst ødelægger målingen, fordi selve signalet kun er omkring en grad eller to.

Fjernvarme har tydeligere signal. Her er vandet varmt, og signalet er kraftigt. På drikkevand er det svagt og kræver flere forholdsregler.

Hele nettet dækkes på få nætter. Der køres ikke fra brønd til brønd — der flyves over vejmidten, og analysen sker bagefter på kort.

Hvad koster vandspild?

Mere end selve vandet. Hver kubikmeter, der siver ud, er allerede pumpet op, behandlet og pumpet rundt, og den udgift er afholdt, uanset om vandet når frem til forbrugeren eller ej.

Oveni ligger afgiften. Siden 1994 har vandværker skullet betale til staten for den del af vandtabet, der overstiger 10 procent af den samlede udpumpning. Danske Vandværker oplyser, at satsen var 6,37 kroner pr. kubikmeter i 2024.

Det er dér, regnestykket bliver konkret. Ligger forsyningen tæt på grænsen, er hver utæthed, I lokaliserer, både sparet vand og sparet afgift. Landsgennemsnittet lå på 7,8 procent i 2022, så mange vandværker har kortere til de 10 procent, end de umiddelbart regner med.

Kan man se en lækage fra luften?

Ja — men ikke på den måde, de fleste forestiller sig. Man registrerer ikke vandet, og man måler ikke ledningens temperatur gennem en meter jord.

Det, kameraet ser, er jorden omkring lækagen. Når vand har sivet ud i uger, ændrer den våde jord sig: den optager og afgiver varme langsommere end den tørre jord ved siden af. Om natten, når alt køler af, holder det fugtige felt derfor længere på dagens varme og står nogle få grader varmere end sin nabo.

Det lyder bagvendt, når vandet er koldt, men det er jordens egenskaber og ikke vandets temperatur, der giver udslaget. Signalet er til gengæld svagt — typisk mellem en halv og halvanden grad. Det er hele grunden til, at metoden stiller så håndfaste krav til, hvornår der må flyves.

Hvad det kræver at flyve

Sidst på natten

Solen skal have været væk længe nok til, at overfladen er kølet ensartet af. Flyves der i dagtimerne, drukner et signal på én grad i temperaturforskellen mellem solbeskinnede og skyggede flader.

Mindst tre dages tørvejr

Nedbør gør alting vådt og udvisker forskellen mellem lækagens fugt og de omkringliggende arealer. I praksis er det den betingelse, der oftest udskyder en flyvning i Danmark.

Næsten vindstille

Vind blæser den tynde varme hinde væk fra overfladen, og så er signalet væk. Det samme gælder sne og frossen jord, og derfor ligger sæsonen for vandværker i sommerhalvåret, hvor jorden er varm.

Sådan foregik det i Vorup

Vorup Vandværk i Randers ønskede hele ledningsnettet i bydelen screenet. Ledningerne ligger omkring en meter under terræn, og opgaven var at indsnævre, hvor der efterfølgende skulle lyttes.

Der blev fløjet med drone om natten, med et radiometrisk termisk kamera, der måler faktiske temperaturer frem for at vise et falsk farvebillede. Kameraet pegede lige ned — skrå vinkler giver måleusikkerhed, der er større end det signal, vi leder efter. Ruten fulgte vejmidten hen over hele nettet.

Og der blev fløjet to gange, med cirka en uges mellemrum og forskellig lufttemperatur. Det er hovedgrebet mod falske alarmer: kun steder, der viser sig begge nætter, bliver taget alvorligt. Et enkeltstående varmt felt kan være hvad som helst; det samme felt to nætter i træk med en uges afstand er noget andet.

Analysen foregik bagefter på kort. Temperaturkortene blev lagt ind i GIS sammen med vandværkets egne ledningstegninger, og kun en korridor på cirka to meter til hver side af ledningen blev undersøgt. Alt uden for den korridor blev sorteret fra. Asfalt og græs blev behandlet hver for sig, fordi asfalt naturligt ligger tre til fire grader varmere om natten. Hver kandidat blev holdt op mod sin egen nære omgivelse frem for mod hele kortet, og derefter gennemgået manuelt mod et almindeligt luftfoto, så lappet asfalt, brønddæksler og træer kunne sorteres fra.

Resultatet blev 15 punkter tæt ved ledningerne med afvigelser, der ikke kunne forklares af omgivelserne, og som gik igen begge nætter. De blev leveret som en prioriteret liste med koordinater, med anbefaling om at efterlytte de fem højest prioriterede først. Der er endnu ikke gravet, så vi ved ikke, hvor mange af dem der viser sig at være brud.

Sådan ser resultatet ud. Det termiske kort over bydelen med de udpegede punkter markeret. Hver markering er et sted, hvor overfladen afviger fra sin nære omgivelse begge nætter — ikke et konstateret brud.

Fjernvarme: samme metode, kraftigere signal

På fjernvarmeledninger er opgaven markant lettere, og det skal siges højt, fordi de to ofte omtales i samme sætning.

Her er vandet varmt. Et brud sender varme op gennem jorden, og udslaget på overfladen er kraftigt frem for marginalt. Derfor er kravene til vejr og tidspunkt mildere, og en flyvning kan dække lange stræk hurtigt. Denne type termisk kortlægning foregår dog om natten i vintermånederne for at have så tydeligt signal som muligt.

Det er samme udstyr og samme fremgangsmåde som ved termisk inspektion af bygninger — forskellen er, at kameraet peger på jorden i stedet for på en klimaskærm. Metoden er beslægtet med fugtinspektion, hvor det også er fugtens aftryk frem for vandet selv, der aflæses.

Hvad metoden ikke kan

Den finder ikke friske brud. Fugten skal have haft uger til at etablere sig i de øverste jordlag. Et rør, der sprang i går, viser ingenting.

Den fortæller ikke, hvis rør det er. Vi kan se, at der er noget usædvanligt dér, hvor jeres tegninger siger, at ledningen ligger. Om afvigelsen stammer fra jeres ledning eller fra en anden ledning ved siden af, kan vi ikke afgøre fra luften.

Den erstatter ikke lytningen. Screeningen indsnævrer søgeområdet fra et helt ledningsnet til en håndfuld punkter. Verificeringen sker stadig på jorden med korrelator eller aflytning.

Den virker ikke året rundt. Regn, blæst, sne og frossen jord lukker vinduet. Det er en opgave, der planlægges efter vejret, ikke efter kalenderen.

Er ledningerne af plast, er de svære at finde akustisk, fordi plast dæmper lyden. Dér er en termisk screening særlig nyttig til at pege lytningen det rigtige sted hen. Skal der bruges sporgas som næste skridt, kræver det, at den pågældende strækning lukkes af og tømmes først — det er ikke noget, der gøres på en ledning i drift.

Hvad I får leveret

En rapport med en prioriteret liste over kandidatpunkter, hver med koordinater, så de kan genfindes præcist på jorden. Rækkefølgen er sat efter, hvor tydelig afvigelsen er.

Dertil selve temperaturkortet over det fløjne område, som kan lægges ind i jeres eget kortsystem sammen med ledningstegningerne. Formaterne aftales fra start — hvordan dronedata leveres som kortlag, har vi beskrevet under dronekort som GIS-kort, og selve kortlægningen fungerer som beskrevet i artiklen om ortofoto med drone.

Materialet kan ligge i B3DCloud, så næste screening kan lægges oven på den forrige. Det er dér, metoden for alvor betaler sig: udviklingen mellem to flyvninger siger mere end en enkelt nat.

Skal ledningernes placering også fastlægges, frem for kun deres tilstand, er det en selvstændig opgave — se georadar til at finde rør og ledninger i jorden. Skal selve ledningsdokumentationen digitaliseres, hører det under digitalisering af ledningstegninger.

Læs også

• Termisk inspektion: find varmetab med drone — samme fysik, anvendt på bygninger
• Digitalt overblik over kloak — når ledningsnettet skal dokumenteres frem for screenes
• Droneservice fra B3D — de øvrige opgaver, vi løser fra luften

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Kan man virkelig se koldt drikkevand med et varmekamera?

Ikke vandet selv. Det, der ses, er den våde jord omkring lækagen. Fugtig jord skifter temperatur langsommere end tør jord og står derfor lidt varmere sent på natten.

Udslaget er typisk mellem en halv og halvanden grad. Det er nok til at kunne måles, men kun hvis vejret og tidspunktet er rigtige.

Hvor dybt kan I finde en lækage?

I Vorup ligger ledningerne omkring en meter nede, og det er den typiske dybde på et forsyningsnet. Det afgørende er ikke dybden i sig selv, men om fugten har nået op i de øverste jordlag.

Derfor er det et etableret læk, metoden finder. Et brud, der lige er opstået, har ikke sat spor på overfladen endnu.

Hvornår på året kan der flyves?

På drikkevand er sommerhalvåret bedst, hvor jorden er varm. Der skal være mindst tre dages tørvejr forud, det skal være næsten vindstille, og der flyves sidst på natten.

På fjernvarme er kravene mildere, fordi signalet er kraftigere. Regn og blæst er stadig imod, men vinduet er bredere. Normalt vil det blive udført om natten i vinterhalvåret

Hvor sikre er de punkter, I udpeger?

De er kandidater, ikke konstaterede brud. Vi udpeger steder tæt ved jeres ledninger, hvor der er en afvigelse, som ikke kan forklares af omgivelserne, og som går igen på to nætter.

Verificeringen sker på jorden med korrelator eller aflytning. Formålet er at gøre den søgning kortere, ikke at erstatte den.

Virker det på plastledninger?

Ja, og det er netop dér, metoden er mest værd. Plast dæmper lyden, så plastledninger er svære at finde akustisk, mens den termiske screening reagerer på fugten i jorden uanset rørmaterialet.

Screeningen peger lytningen det rigtige sted hen, i stedet for at man skal gå hele nettet igennem.

Er det anderledes på fjernvarme?

Det er den samme metode, men en lettere opgave. Fjernvarmevand er varmt, så et brud giver et kraftigt udslag på overfladen frem for det marginale, vi arbejder med på drikkevand.

Til gengæld gælder de samme forbehold: det er en screening, der peger på steder, som skal efterprøves på jorden.

Hvor lang tid tager en screening?

Selve flyvningen dækker et helt bydelsnet på en nat eller to, og der flyves to gange med omkring en uges mellemrum. Analysen på kort tager længst.

Det, der oftest forsinker et forløb, er vejret. Tre dages tørvejr er ikke altid nemt at få i Danmark, og en planlagt nat bliver derfor jævnligt udskudt.

Kilder

• Miljøstyrelsen — begrænsning af vandtab og 10-procentgrænsen
• Danske Vandværker — hvor kommer vandspildet fra, med tal for vandtab og afgift
• Vandguiden — lækagesporing i praksis: grovlokalisering, korrelator og sporgas
• DANVA — kursus i lækagesøgning og identifikation af vandledninger

Ligger jeres vandtab tæt på de 10 procent?

Så er en termisk screening en billig måde at indsnævre, hvor der skal lyttes. Vi planlægger flyvningen efter vejret og leverer en prioriteret liste med koordinater.

Se, hvordan vi arbejder med termisk inspektion →