Viden fra B3D

Nye droneregler 2025 i Danmark – ændringer pr. 1. juli

Den 1. juli 2025 trådte de nye droneregler 2025 i kraft, da Trafikstyrelsen vedtog en ændringsbekendtgørelse (nr. 527), som supplerer den eksisterende dronebekendtgørelse fra 2023 (nr. 1649). Det betyder, at der nu gælder to bekendtgørelser på droneområdet, og at både fritids- og erhvervspiloter skal være særligt opmærksomme på de nye krav.

Carsten Kruse
Carsten Kruse
21. august 2025Læsetid: 3 min.
dronekort

Overblik over de nye droneregler 2025 - fra 1. juli

Den 1. juli 2025 trådte de nye droneregler 2025 i kraft, da Trafikstyrelsen vedtog en ændringsbekendtgørelse (nr. 527), som supplerer den eksisterende dronebekendtgørelse fra 2023 (nr. 1649). Det betyder, at der nu gælder to bekendtgørelser på droneområdet, og at både fritids- og erhvervspiloter skal være særligt opmærksomme på de nye krav.

nye droneregler 2025

Billede fra: Trafikstyrelsen.dk


Ændrede afstandskrav til flyvepladser

Den største ændring handler om afstand til flyvepladser, hvor reglerne nu skelner mellem:

✈️ IMC-flyvepladser (instrumentflyvning)

  • Minimumsafstand er 8 km (tidligere 5 km), medmindre piloten har A2-kompetence.
  • Har man A2-certifikat, gælder nye højdebegrænsninger:
    • 0-2 km: Ingen flyvning uden særlig tilladelse.
    • 2-3 km: Max 30 m over banehøjden.
    • 3-6 km: Max 40 m over banehøjden.
    • 6-8 km: Max 100 m i ind-/udflyvningszone, max 120 m ellers – dog aldrig over 120 m AGL.

🛩️ VMC-flyvepladser (kun visuelle forhold)

  • Minimumsafstand er nu 4 km (tidligere 5 km).
  • Med A2-certifikat gælder fortsat:
    • 0-2 km: Ingen flyvning uden tilladelse.
    • 2-3 km: Max 30 m over banehøjden.
    • 3-4 km: Max 40 m over banehøjden.
  • Thisted Flyveplads har fremover en særlig zone på 6 km, pga. banens længde.
  • Danmarks to vandflyvepladser i Aarhus og København er nu defineret som flyvesikringskritiske områder.

Nye droneregler 2025 for vandflyvepladser

  • Droneflyvning er kun tilladt, hvis piloten har et A2-certifikat.
  • Flyvning er kun lovlig, hvis vandflyveren ikke er i området eller allerede er landet og ligger til dok.
  • Under start og landing er det kun tilladt at flyve lavt og tæt ved bygninger/hindringer, mens dronen er fortøjet.
  • Der arbejdes på en løsning, så vandflyverens aktuelle placering kan ses direkte på Dronezoner.dk
  • En droneoperatørregistrering gælder nu i 3 år.
  • Registreringen skal fornyes, hvis man vil fortsætte med at flyve – tidligere var der ingen udløbsdato.

Fortøjede droner

  • Fortøjede droner (fx brugt til faste opmålinger eller reklamer) er nu omfattet af samme regler som almindelig droneflyvning.
  • Det betyder, at både højder, afstandskrav og forsikring skal overholdes.

Forsikring

Der er indført en lempelse for de mindste droner:

  • For mikrodroner under 250 gram, der ejes og bruges af privatpersoner til hobby, er kravet om en minimumsforsikringssum på 0,75 mio. SDR fjernet.
  • Du skal dog stadig have en gyldig ansvarsforsikring på dronen – ellers er flyvning ulovlig.

Hvad betyder de nye droneregler for dig som pilot?

De nye regler betyder først og fremmest, at man skal være mere opmærksom på afstande til flyvepladser og vandflyvepladser.
Derudover får alle droneoperatører nu en fornyelsespligt hvert 3. år, og selv fortøjede droner er blevet underlagt de almindelige regler.

Hos B3D sørger vi altid for, at vores flyvninger overholder gældende lovgivning – uanset om vi arbejder tæt på lufthavne, byområder eller naturbeskyttede zoner.

Fandt du artiklen brugbar? Del den:
Carsten Kruse, Direktør i B3D
Skrevet af

Carsten Kruse

Direktør

Carsten Kruse har arbejdet med digitalisering af bygninger og droner indenfor ejendomsdrift siden 2016 og har stået i spidsen for digitalisering af mere end 5.000 ejendomme, særligt i den almene og kommunale sektor.

Droneinspektion

Se det, øjet ikke når

Droneinspektion afdækker skader på tag og facade hurtigt – og uden lift eller stillads.

Lad os tage en uforpligtende snak

Har I brug for bedre overblik over bygninger, data eller drift? Fortæl os kort, hvad I står med, så tager vi en uforpligtende snak om mulighederne og hjælper jer godt videre.

Carsten Kruse - Direktør
B3D Digital Ejendomsservice i B3D

Carsten Kruse

Direktør B3D Digital Ejendomsservice

Vi svarer typisk inden for 4 timer i arbejdstiden.